U19-landstrænere Claus Hansen har efter forrige talenttræning udtaget en bruttotrup på 28 spillere, som alle kan komme i betragtning til at komme med til sommerens Ungdoms OL, som afholdes i juli måned i Tyrkiet.
I denne bruttotrup er Jesper Dahl og Mathias Skræddergaard fra Skjern Håndbold. Næste samling for truppen er i Vejle den 1. – 3. juni. Senere afholdes sommerlejr i Kolding d. 1. – 5. juli. Herefter udtages den endelig trup på 15 spillere som skal med til Ungdoms OL.
Vi ønsker Jesper og Mathias held og lykke frem mod OL.