STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Kronborg: Skal levere på topniveau

Af Nicklas Thygesen

Der venter en stor opgave søndag eftermiddag for Henrik Kronborgs tropper. 

De danske mestre fra GOG kommer på besøg i Skjern Bank Arena, som hidtil kun har tabt point til Aalborg Håndbold i denne sæson.

- Vi skal levere på topniveau for at være med. GOG er vel et af Europas pt. bedste mandskaber, hvor især Morten Olsen og Simon Pytlick har leveret præstationer på absolut øverste hylde. 

- Men jeg har en tro og et håb om, at vores defensiv kan stå distancen i morgen. De er rasende dygtige i kontra- og ankomstfasen, så vi skal virkelig være disciplineret i vores returløb. Det stiller samtidig store krav til vores angrebsspil, som skal afvikles på en fornuftig måde, så vi undgår, at de straffer os prompte. 

- Hvis vi formår det, så har vi absolut muligheder i morgen - sammen med vores trofaste hjemmepublikum. De bliver også en afgørende faktor igen i morgen, siger cheftræner Henrik Kronborg.

Der er kampstart i morgen kl.15.00 i Skjern Bank Arena. Køb din billet HER

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER