STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-fløj: Plads til forbedringer

Af Kristian Bro

Skjern-mandskabet har i de forrige to kampe mistet point i de døende sekunder. 

Senest i lørdags, hvor Aalborg sikrede begge point få sekunder før tid. Kampen forinden udlignede Lemvig-Thyborøn kort før slutfløjt.

 Læs hvad Lasse Uth har at sige om pointtabene, og hvad der skal forbedres på banen.

- Det er selvfølgelig meget skuffende. Jeg syntes, at vi havde fortjent mere - men det kan vi ikke bruge til noget nu. Vi skal blive ved med at arbejde hårdt, så skal pointene nok komme, siger Lasse Uth.  

Skjern-fløjen har set en positiv fremgang på banen, men fortæller, at der stadig er plads til forbedringer. 

- Angrebsmæssigt begynder det at se bedre ud. Man kan tydeligt se, at timerne på træningsbanen hjælper os, og at alle vores nye folk begynder at føle sig tilpas. Det så man senest med Alfred Jönsson, som virkelig stemplede ind mod Aalborg. Samtidig er vores syv mod seks spil blevet rigtig farligt, og det vil skabe store problemer for alle hold. 

- Men vi skal være meget hårdere og endnu mere aggressive i defensiven. Vi viste det i momentvis mod Aalborg, men det skal blive endnu vildere og bedre, siger Skjern-fløjen.

Vestjydernes næste kamp er på tirsdag mod oprykkerne fra Skive. Kampen bliver sendt på TV2 Sport kl. 20.00.

NYHEDER