STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Målmandstræner fortsætter i Skjern Håndbold

Mads Andersen har forlænget sin aftale som målmandstræner i Skjern Håndbold med yderligere et år.

 - Jeg tror rigtig meget på kontinuitet, og derfor er jeg glad for at fortsætte i klubben i et yderligere et år. Til sommer venter en ny målmandsduo med Christoffer Bonde og Tim Winkler, som jeg er overbevist om, bliver et rigtig godt match. 

- Men jeg er stadig dybt fokuseret på den her sæson, hvor der venter mange spændende kampe på relativ kort tid. Så mit fokus er stadig på, hvordan vi får det maksimale ud af konstellationen med Christoffer Bonde og Robin Haug, som jeg efterhånden har arbejdet godt og tæt sammen med i flere sæsoner, siger Mads Andersen.

Mads Andersen har været målmandstræner i den vestjyske klub siden 2020.