STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

"Mere larm - GOG skal sættes under pres"

Af Nicklas Thygesen

Én dag tilbage.

Lørdag aften åbner slutspillet med et brag, når GOG gæster Skjern Bank Arena, hvor op mod 3000 tilskuere forventes på plads. 

En hjemmebane, der ifølge cheftræner Mathias Madsen skal kaste fuld valuta af sig, hvis drømmen om en semifinaleplads skal indfries. 

- Det vil være en rigtig god idé at starte med en sejr i morgen, så puljen bliver åbnet op. Jeg tror, at ni point vil være nok til at gå i en semifinale, og derfor skal vores hjemmebane holdes. 

- Spillerne er i rigtig god form, og flere af de skadede spillere er på vej tilbage - så vi vil gerne ud og løbe med GOG i morgen. Vi skal på den anden side af 30 mål for at slå dem i morgen, det er jeg ret overbevist om, siger Mathias Madsen, der ligesom anfører Emil Bergholt kommer med en appel til publikum.

- I forlængelse af det, som Bergholt udtalte i går, så kan jeg kun understrege igen, hvor vigtig publikums støtte er. Det er ekstremt vigtigt, og vi ser gerne, at der kommer endnu mere larm og tryk på, så GOG kommer under stort pres, siger cheftræneren.

Der er kampstart i morgen kl.19.30. Er du forhindret i at støtte drengene live i Skjern Bank Arena, så kan kampen ses direkte på TV2 Play.

Køb din billet til kampen HER.

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER