Af Nicklas Thygesen
Skjern-anfører Bjarte Myrhol havde følgende kommentar efter mandagens sejr over Fredericia HK.
- Først og fremmest et stort tak til Fredericia for at stille mandskab til rådighed, selvom deres sæson er overstået. Det sætter vi stor pris på.
- Spillemæssigt var kampen en blandet fornøjelse for os. Vi kom skidt fra land, men formåede at kæmpe os ind i kampen - samtidig med at alle kom i aktion. Så overordnet set har de to testkampe været utrolig gavnlige for hele truppen, siger anføreren.
Bjarte Myrhol og Skjern-mandskabet skal i aktion igen på fredag, hvor Grindsted GIF venter i pokalturneringen.
Herefter venter sæsonens to sidste kampe, når Final4 afvikles i Boxen i Herning næste weekend.