STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Nederlag i første gruppekamp

Af Nicklas Thygesen

Det startede lovende, men endte som en mavepuster.

Skjern Håndbold var tilbage i det europæiske selskab for 17. gang i klubbens historie, men formåede ikke at hente point i den første gruppespilskamp.

Gæsterne fra kroatiske Nexe lykkedes i høj grad at trække tempoet helt i bund, hvilket betød, at Skjern-mandskabet aldrig fik gang i kontrafasen, som cheftræner Henrik Kronborg efterlyste i optakten.

Vestjyderne var ellers i momentum i flere omgange - både før og efter pausen - men formåede aldrig at få kontrol over opgøret.

Kroaterne, der var i European League Final4 i forrige sæson, viste klassen til i sidste minut, selvom gæsterne var i undertal, hvor Tomislav Severec passerede Christoffer Bonde i målet.

Skjern havde muligheden for at udligne til allersidst, men indspillet til Senjamin Buric var for upræcist. 

Derfor snuppede RK Nexe begge point i Skjern Bank Arena foran 2317 tilskuere.

Næste opgør for Henrik Kronborgs tropper er på fredag, hvor Skanderborg-Aarhus venter på udebane. 

NYHEDER