Af Nicklas Thygesen
Skjern-mandskabet fandt aldrig takten i fredagens udekamp mod Nordsjælland Håndbold.
Værterne bragte sig hurtigt foran 3-0, som senere blev til 9-4 - inden vestjyderne med et par hurtige scoringer før pausen fik reduceret til 14-13.
Men tættere på kom Kronborg og Søndergaards tropper ikke.
Med tre nordsjællandske scoringer i træk efter pausen fik hjemmeholdet endnu et solidt forspring, som aldrig blev indhentet.
Nordsjælland Håndbold vandt 27-23. Alfred Jönsson blev topscorer med ti mål.
Næste opgave for Skjern er på tirsdag, hvor ungarske Balatonfüredi venter på hjemmebane i Skjern Bank Arena.
Køb billet HER.