Af Nicklas Thygesen
Skjern Håndbold kom ikke tilbage på sejrskurs, da vestjyderne fredag aften mødte SønderjyskE på udebane.
De grønblusede fik aldrig tingene til at fungere i udekampen, hvor hjemmeholdet i slutningen af første halvleg fik etableret et forspring på tre-fire mål.
Værterne gik til pause foran 16-12. En føring, der blev vedligeholdt i det meste af anden halvleg. I et par omgange var Skjern-mandskabet ved at nærme sig, men kvaliteten var en mangelvare i begge ender af banen.
Kronborg og Søndergaards tropper gik fra banen i Sønderborg med et nederlag på 29-25.
Eivind Tangen blev topscorer med otte mål.
Næste opgave for Skjern er på tirsdag, når slovakiske Povazska Bystrica kommer på besøg i Skjern Bank Arena til 2. runde af gruppespillet i European League.
Køb din billet til kampen HER.