STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Rasmussen: Vi skal se indad

Af Nicklas Thygesen

Skjern-mandskabet formåede ikke at hente point i fredagens udekamp mod SønderjyskE til stor skuffelse for René Rasmussen.

- Jeg tænker, at indsatsen og fighten var der, og vi gjorde mange af de ting, som vi fik vendt efter nederlaget til Nexe. Men det er klart, når vi ingen kontra har og ikke får scoret nogle lette mål, så har vi det svært. Vi får ingen lette scoringer i øjeblikket, samtidig med at vi kæmper med det stationære angrebsspil.

- Det gør ondt først at tabe stort i Nexe, og så smide to point hernede. Vi må se indad allesammen, og komme ud af den lille boble, som allesammen måske går i i øjeblikket, og så finde tilbage. Være der for sidemanden og stå sammen. Jeg synes virkelig, at vi har et godt hold og har midlerne til meget mere, men det vil bare ikke lykkes i øjeblikket, og det er frustrerende. 

- Nu har vi heldigvis en kamp på tirsdag, hvor vi kan komme tilbage på rette kurs og få revanche i European League, siger René Rasmussen.

Næste opgave for Skjern er på tirsdag, når slovakiske Povazska Bystrica kommer på besøg i Skjern Bank Arena til 2. runde af gruppespillet i European League.

Køb din billet til kampen HER