STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Norlyk trives i vante rammer

 

Fraværet af Eivind Tangen har givet en masse spilletid til Oliver Norlyk i vestjydernes tre testkampe.

Af Kristian Bro

I fredags spillede vestjyderne årets tredje og sidste træningskamp, hvor Skjern-mandskabet til allersidst løb med sejren på 33-32.

En tæt affære, hvor Oliver Norlyk stort set fik fuld spilletid for de grønblusede i fraværet af Eivind Tangen.

- Det var dejligt at få en masse minutter i benene. Jeg er en spiller, der trives bedst i trygge og vante rammer, så de her tre testkampe har været utrolig gavnlige for mig, siger Oliver Norlyk.

I de tre testkampe har Norlyk stået noteret for ti scoringer, som herudover gav et samlet afkast på to sejre og et enkelt nederlag for vestjyderne. 

- Selvom det kun er træningskampe, og alle mandskaber har manglet lidt spillere pga. slutrunden, så betyder det altid noget at gå fra banen med en sejr. Det giver selvtillid, som der skal tages med videre til årets første rigtige test på lørdag i Aarhus, siger Norlyk. 

Skjern-mandskabet møder Århus Håndbold på udebane lørdag kl.14.00 i årets første opgør i HTH Herreligaen. 

NYHEDER