Af Nicklas Thygesen
Selvom drømmen om den femte DM-semifinale på stribe blev slukket i går aftes, så er der al mulig grund til at møde op på søndag i Skjern Bank Arena.
Sæsonens sidste kamp venter mod Fredericia HK, hvor vi inden opgøret skal have kåret Årets Spiller 2025/2026 i samarbejde med hovedsponsor Skjern Bank.
Det bliver samtidig den sidste optræden i denne omgang for cheftræner Kasper Søndergaard, Emil Bergholt, Christoffer Bonde og Jakob Rasmussen, mens Morten Vium indstiller karrieren.
Efter slutfløjt inviterer vi i samarbejde med Carlsberg og Skjern Bank til en gratis øl/vand på banen.
Vi håber at se jer til sæsonens sidste kamp på søndag, hvor ovenstående fem personligheder i den grad fortjener en flot hyldest for deres indsats i den grønne trøje.
Køb din billet HER.