STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Sæsonrekord og sejr i lokalopgør

Af Nicklas Thygesen

To point over rivalerne og sæsonrekord i Skjern Bank Arena med 3218 tilskuere.

En bedre onsdag aften skal man lede længe efter. 

Det 72. lokalopgør i historien mellem de to hold var på ingen måder en velspillende affære, men tilgengæld var fuld plade på nerve, infights og topstemning på tribunerne.

Med undtagelse af kampens første scoring fra gæsterne, så var Kasper Søndergaards mandskab foran i de efterfølgende 59 minutter. Søndergaard, der endnu ikke har prøvet at tabe i Skjern Bank Arena som midlertidig cheftræner - og det skete heller ikke onsdag aften.

Mads Mensah og Jon Lindenchrone delte topscorerværdigheden med seks mål i sejren på 27-25, der sender de grønne op på 4. pladsen i Bambuni Herreligaen. 

Næste opgave er på lørdag, hvor de forsvarende mestre fra Aalborg Håndbold venter på udebane. 

NYHEDER