STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-anfører udgår fra landsholdssamling grundet skade

Emil Bergholt kommer ikke i aktion for det danske herrelandshold på lørdag.

Skjern-anføreren oplever fortsat gener fra et vrid i foden, som Bergholt pådrog sig i udekampen mod IK Sävehof, hvorfor stregspilleren i dag forlader landsholdslejren, og vender retur til det vestjyske.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at jeg ikke kan spille lørdag. Det er en stor ting at være del af landsholdet, men i samråd med landsholdslægerne og Skjern-staben har vi valgt at passe godt på. Umiddelbart tror jeg ikke det er alvorligt, men der er ingen grund til at løbe en risiko, siger Emil Bergholt.

Danmark møder lørdag Schweiz i en træningskamp i Aarhus.

NYHEDER