STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-dominans: Storsejr over SAH

Af Nicklas Thygesen

Totaldominans fra start til slut.

De grønblusede med en forrygende Svend Rughave i målet var overlegne, da SAH Aarhus var på besøg i 6. runde af Bambuni Herreligaen.

Oscar Carléns mandskab satte forrige sæsons DM-sølvvindere på plads med en overbevisende sejr på 38-25 foran 2758 tilskuere i Skjern Bank Arena.

Gæsterne hang på i de første 10-12 minutter, og førte 5-6 - inden Rughave for alvor rullede ned.

I den resterende del af første halvleg vandt vestjyderne med hele 11-3 (16-9 ved pausen) - en føring der senere blev udbygget til 21-10.

Derfra var der ikke i tvivl om resultatets udfald, men Carléns drenge formåede at fastholde kvaliteten i tingene - heriblandt Jon Lindenchrone der i den grad var tilbage efter sin skade med seks scoringer og fem assists. 

Sejren på 38-25 betyder, at Skjern kralver over SAH Aarhus i tabellen og indtager 4. pladsen i Bambuni Herreligaen.

NYHEDER