Af Nicklas Thygesen
Skjern er klar til kvartfinalerne i pokalturneringen.
Det står klart efter torsdagens intense opgør i Sønderborg, hvor René Rasmussen med ti sekunder tilbage af opgøret blev matchvinder for de grønne.
Efter en tæt indledning trak vestjyderne fra i slutningen af første halvleg, og gik til pause med en føring på 17-13.
Et forspring, som holdt ved indtil fem minutter før tid.
Tre scoringer i trak fra værterne bragte unødvendig spænding tilbage i kampen, inden René Rasmussen kort før slutfløjt afgjorde sagerne til slutresultatet 28-26.
Med sejren er de grønblusede klar til kvartfinalerne. Der er lodtrækning den 14. september. Kvartfinalerne spilles 21-22 december.