En fortjent krammer til pokalfighter Lasse Mikkelsen efter finalesejren.
Weekendens vestjyske pokalguld gik ikke ubemærket hen. Blandt andet så over 400.000 seere Skjerns to kampe ved Final4 i TV.
Af Lone Jørgensen
Stort set samtlige af landets største medier gav spalteplads til Skjerns pokaltitel, der i weekenden blev sikret efter to fortjente sejre ved Final4.
Først slog vestjyderne de regerende pokalmestre fra KIF Kolding København ud i semifinalen, mens det i finalen var Team Tvis Holstebro, der stod for skud. De blev sendt hjem med et nederlag på 24-20.
Skjern Håndbold vandt sin femte titel, og klubben fik massiv national eksponering over hele weekenden.
TV2 viste både Skjerns semifinale og finalen. Over de to kampe så i alt 408.000 seere med på skærmen, mens adskillige trykte såvel som digitale medier dækkede Final4-weekenden.
Ikke mindst søndag eftermiddag, da den grønne pokaltitel var en realitet.
Her er et udpluk af de nyheder, der blev skrevet om de danske pokalmestre:
Skjern vinder pokalfinalen - TV-indslag fra TV Midtvest
Skjern slår lokalrival og vinder pokalfinalen - TV2
Første titel i 16 år: Skjern bankede lokalrivaler i tæt pokalfinale - BT
Mølleren slog til - Ekstra Bladet
Skjern fik endelig en titel igen - Dagbladet Ringkøbing-Skjern
Skjern slår lokalrival og vinder pokaltitlen - DR
Skjern vandt slaget om Vestjylland - Jyllands-Posten