Af Nicklas Thygesen
Denne uges træningslejr i Lalandia blev åbnet med en testsejr mod Ribe-Esbjerg mandag aften.
Der var uofficiel debut til hele fem spillere, mens Lasse Mikkelsen og Emil Bergholt var retur i Skjern-trøjen for første gang efter fire år.
Efter en tæt første halvleg trak Claus Dalgaard-Hansens mandskab fra i opgørets sidste fjerdel. På fredag venter der endnu en testkamp, når Mors-Thy kommer forbi Lalandia kl.15.30.
Se målscorerne fra mandagens sejr her:
Skjern Håndbold - Ribe-Esbjerg: 32-28 (15-15)
Målscorer for Skjern Håndbold:
Lasse Mikkelsen 6, Alfred Jönsson 5, René Rasmussen 5, Senjamin Buric 3, Emil Bergholt 3, Jørgen Rasmussen 3, Oliver Norlyk 3, Lasse Uth 2, Eivind Tangen 1 og Jesper Konradsson 1.
Redninger for Skjern Håndbold:
Robin Haug: 8 redninger
Christoffer Bonde: 7 redninger