STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skuffende aften, da SønderjyskE tog begge point

Af Nicklas Thygesen

Uforløst, forkrampet og alt for mange tekniske fejl.

Skjern Håndbold fik aldrig tingene til at fungere søndag aften i Skjern Bank Arena, hvor 2832 tilskuere bakkede op om vestjyderne.

Efter en nogenlunde første halvleg med flere fine føringer, blev kontrollen smidt over styr efter pausen, hvor fejlene samtidig begyndte at hagle ned over vestjyderne. 

Gæsterne var effektive i syv mod seks, og formåede ligeledes at holde Mathias Madsens tropper fra de helt store chancer, hvor alt for mange angreb udmøntede sig i fejlindspil og ukvalificerede afslutninger. 

Derfor var der reelt set ikke tvivl om udfaldet i opgørets slutfase, som SønderjyskE efter 60 minutter vandt med 28-23.

I morgen vendes blikket mod EHF European League, når turen går mod Slovenien. Tirsdag aften venter hovedrundens sidste opgør, hvor Gorenje Velenje venter på udebane. 

NYHEDER