Af Nicklas Thygesen
Den første af i alt seks testkampe venter i morgen, når IFK Kristianstad med Markus Olsson på holdkortet vender vejen forbi SuperBrugsen Hallen i Skjern.
Assistenttræner Kasper Søndergaard ser frem til at byde Olsson velkommen hjem, og ikke mindst få testet holdet af mod seks dygtige mandskaber.
- Det bliver sjovt, og vi glæder os til at komme i gang. Vi har ikke mødt IFK Kristianstad endnu i min tid i klubben, så det bliver spændende at blive matchet op mod dem, og ikke mindst se Markus Olsson tilbage i Skjern. Det ser vi frem til, siger Søndergaard og fortsætter:
- Vi skal bruge de seks testkampe på at få spillet Simen Holand Pettersen rigtigt ind på holdet, og samtidig få afprøvet nye ting og give en masse minutter til de spillere, som ikke fik særlig meget spilletid sidste år. Men vigtigst af alt, så skal vi bruge kampene til at øve os på at vinde - og gerne dem alle seks.
- Modstanderne i denne preseason er af en lidt anden kaliber, end vi tidligere har mødt, og det er bevidst. Der venter et gruppespil i European League om nogle måneder, hvor vi kommer til at møde mandskaber, som spiller på en anden måde, end vi er vant til herhjemme. Så det er en fin forsmag på, hvad der venter os i Europa, siger Søndergaard.
Der er kampstart i SuperBrugsen Hallen i Skjern i morgen kl.15.00. Der er gratis entre.
Hvis ikke du er at finde på lægterne i morgen, så kan som altid følge opgøret på vores sociale medier.