STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Stort comeback i vild kulisse

Af Nicklas Thygesen

Skjerns imponerende ubesejrede stime fortsætter.

Torsdag aften leverede de grønblusede et flot comeback, da Marcus Midtgaard og Mors-Thy var på besøg i en fyldt Skjern Bank Arena. 

Gæsterne havde overhånden i langt størsteparten af opgøret - ikke mindst takket være mange redninger fra den tidligere Skjern-keeper, Svend Rughave - der gjorde livet surt for vestjyderne. 

Men med 10-15 minutter tilbage vendte tingene. 

Flere store redninger fra Christoffer Bonde, en skarp kontrafase og øget effektivitet i bagkæden kickstartede comebacket, der udmøntede sig i en ny sejr på 34-30.

Et gennemført flot comeback i en fremragende kulisse - sæsonrekord med 3180 på tribunerne i Skjern Bank Arena. 

Semifinale-håbet lever i bedste velgående, der kan sikres søndag på udebane mod Aalborg Håndbold.

Noah Gaudin blev topscorer med ti mål. 

NYHEDER