STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tangen: Notorisk svært på udebane i Europa

Af Nicklas Thygesen

Om fem timer spilles den tredje gruppekamp i EHF European League, når ungarske Balatonfüredi venter på udebane.

Omgivelserne og arenaen vækker gode minder for flere Skjern-spillere - herunder Eivind Tangen - eftersom opgøret bliver spillet i den legendariske Veszprem Arena, hvor de grønne tilbage i 2018 leverede miraklet i Champions League.

I aften er modstanderen en anden - og trykket fra lægterne med stor sandsynlighed anderledes - men det ændrer ikke på, at europæiske udebaner er vanskelige, siger Eivind Tangen.

- Balatonfüredi er et af de mandskaber, som vi skal ende over i gruppespillet, så det vil være et virkelig godt afsæt, hvis vi kan hente begge point. Det er notorisk svært på udebane i Europa, og i aften bliver ingen undtagelse, selvom trykket ikke bliver det samme, som da vi var her for fire år siden. 

- Men vi glæder os. Europacup-ture er altid fede, og vi har stor selvtillid og tro på tingene, siger nordmanden.

Der er kampstart i aften kl.17.00. Opgøret vises direkte på TV3 Sport. 

 

NYHEDER