STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tilfredse Skjern-strege: En stærk sejr

Af Nicklas Thygesen

Den ene fik debut, og den anden var tilbage i Skjern-trøjen for første gang i ligaregi i fire år.

Sammen udgjorde Senjamin Buric og Emil Bergholt den vestjyske midterakse i lørdagens udekamp, hvor Skjern-mandskabet kom fra land på bedst mulige måde.

- Det var en stærk sejr, hvor vores defensiv specielt var opløftende. Vi var aggressive, og gav langt hen ad vejen gode betingelser for Christoffer Bonde, der derudover tog en håndfuld store redninger, siger Emil Bergholt.

- Den første kamp i sæsonen er altid mærket af lidt flere nerver og nervøsitet, men jeg synes vi kom godt fra det. Vi er et helt nyt hold med mange nye ansigter, og derfor er det altafgørende at starte sæsonen med en sejr. Jeg glæder mig helt vildt til at løbe ind i Skjern Bank Arena i morgen med flere tusinde tilskuere på tribunerne, siger Senjamin Buric.

Skjern-mandskabet møder Nordsjælland Håndbold i morgen kl.18.30.

Køb din billet HER

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER