STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

To på to: Ribe-Esbjerg besejret i Skjern Bank Arena

Af Nicklas Thygesen

Foran en - igen - flot kulisse hentede Henrik Kronborg og Kasper Søndergaards drenge den anden sejr ud af to mulige, da Ribe-Esbjerg blev besejret med 28-26.

Vestjyderne var uden anfører Emil Bergholt, der udgik med en fodskade i onsdagens opgør mod IFK Kristianstad, mens René Rasmussen og Sveinn Johansson fortsat er ukampdygtige.

Derfor var der rig mulighed til at afprøve forskellige formationer i midterforsvaret, hvor både unge Harald Bertil, Tobias Mygind og Eivind Tangen på skift kæmpede side om side med søndagens topscorer Senjamin Buric.

Skjern-mandskabet var i teten fra start til slut, og fik skabt et større forspring på seks mål i anden halvleg. Koncentrationen og effektiviten svigtede en smule i slutfasen, hvor gæsterne fik indhentet en smule på måltavlen.

Næste opgør for de grønne er på torsdag, hvor VfL Potsdam venter i Berlin. Opgøret spilles kl.18.30, og kan som altid følges på vores sociale medier.

Målscorer for Skjern Håndbold:
Senjamin Buric 6, Eivind Tangen 5, Lasse Mikkelsen 4, Simen Pettersen 3, Lasse Uth 3, Jørgen Rasmussen 3, Alfred Jönsson 2, Mikkel Lang 1 og Tobias Mygind 1. 

Redninger for Skjern Håndbold:
Christoffer Bonde: 16 redninger
Robin Haug: 3 redninger

NYHEDER