Af Nicklas Thygesen
Skjern-mandskabet viste klasse, da vestjyderne lørdag eftermiddag hentede sæsonens første to point.
De grønblusede førte fra start til slut på den vanskelige udebane, hvor en stærk Skjern-defensiv - tilsat individuelle toppræstationer fra blandt andre Marcus Midtgaard, Mads Mensah og Bjarke Christensen - var medvirkende til den vigtige sejr.
Selvom vestjyderne var i front samtlige 60 minutter, så skulle vi hen i opgørets slutfase før hjemmeholdet slap grebet. Et par tekniske Sønderjyske-fejl i 7 mod 6 resulterede i flere scoringer i tomt mål, som endegyldigt lukkede kampen.
Marcus Midtgaard blev topscorer med ni scoringer for Skjern, der nu kan begynde at varme op til næste weekends lokalopgør i Holstebro.