Af Nicklas Thygesen
Tre på stribe, maksimum point og Skjern på førstepladsen i ligaen.
Claus Dalgaard-Hansens drenge leverede en voldsom flot præstation, da vestjyderne på udebane mod det hidtil ubesejrede Frederica-mandskab vandt 27-20.
Hovedårsagen hertil var en velforberedt betondefensiv med Christoffer Bonde som sidste skanse, der nok en gang spillede stort mellem stængerne. Redningsprocenten på hele 45 fortæller det meste.
Vestjyderne formåede gang på gang at møde værterne højt oppe i banen, distrahere og tvinge afslutningerne ude på fløjene, hvor Bonde var afsindig skarp fra. Samtidig blev hjemmeholdets normalt bedste våben - kontrafasen - pakket fuldstændig sammen.
Tilsat et velovervejet og tålmodigt angrebsspil med Konradsson, Mikkelsen og Jönsson som styrmænd på skift, gik Skjern-mandskab aldrig panik i heksekedlen, hvorfor der med 10-12 minutter tilbage på haluret aldrig var tvivl om udfaldet.
Skjern vandt overbevisende med 27-20, og fortsætter dermed den årelange stime siden 2006 uden at smide point til Fredericia HK.
Lasse Uth blev topscorer med fem scoringer.