STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tremålssejr i ligapremieren

Af Nicklas Thygesen

Skjern er på tavlen.

Efter en kontrolleret og stabil indsats over hele linjen - krydret med to stærke individuelle præstationer af Christoffer Bonde og Lasse Mikkelsen - vandt vestjyderne med 28-25 lørdag aften.

Skjern-mandskabet var uden langtidsskadede Robin Haug og Jonathan Würtz, hvorfor unge Lasse Vuust var ny mand i truppen som supplement til Bonde i målet.

Den unge keeper fik ligadebut i slutminutterne, men ellers var der lange udsigter for spilletid - udelukkende på grund af Bondes høje niveau mellem stængerne. 

17 redninger leverede Bonde i sin ligadebut for Skjern-mandskabet, mens Lasse Mikkelsen dirigerede på fornemmeste vis i modsatte ende. Seks scoringer og ti assists fra Mikkelsens højrehånd var stærkt medvirkende til vestjydernes tremålssejr.

Generelt bød samtlige Skjern-spillere ind med gode aktioner. Indskiftede Mikkel Lang erstattede René Rasmussen undervejs i første halvleg, og han kvitterede med to hurtige scoringer fra højrefløjen - mens Lasse Uth og Jørgen Rasmussen supplerede hinanden på fornemmeste vis skiftende med scoringer og steals.

To sikre point i Ringsted - nu gælder det Nordsjælland Håndbold på hjemmebane tirsdag aften.

Køb din billet HER

NYHEDER