Af Nicklas Thygesen
70 mål på 60 minutter.
Den tredje testkamp for Skjerns vedkommende blev på ny en målrig affære, da TMS Ringsted var modstanderen hos vores samarbejdsklub fra Team Vest Håndbold.
Mathias Madsen og Kasper Søndergaards tropper lignede ellers et mandskab, der ville køre sejren sikkert i land, men et flot comeback af Ringsted i slutminutterne resulterede i et uafgjort resultat (35-35) foran 350 tilskuere i Oksbøl.
Marcus Midtgaard blev topscorer med syv scoringer for de grønne, der skal i aktion igen på fredag til den fjerde og sidste testkamp.
Målscorer for Skjern Håndbold:
Marcus Midtgaard 7, Simon Sejer 6, Jakob Rasmussen 5, Jon Lindenchrone 4, Joaquim Nazaré 3, René Rasmussen 3, Morten Vium 3, Emil Bergholt 2, Senjamin Buric 1 og Mads Mensah 1.
Her kommer svenske IK Sävehof på besøg i Skjern Bank Arena kl.17.30.
Der er gratis entre.