STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Uth: Må tage revanche i Silkeborg

Af Nicklas Thygesen

Da Eivind Tangen femten minutter før tid bragte Skjern foran med 23-19, pegede meget i retningen af, at vestjyderne som minimum skulle hive et uafgjort resultat hjem i onsdagens bronzekamp.

Men en uskarp afslutning kostede dyrt til stor skuffelse for seksmålsskytten Lasse Uth.

- Vi er mega skuffede, for vi havde alle muligheder for at lukke kampen. Langt hen af vejen var vi meget tilfredse med vores spil, og kom til rigeligt med chancer for at afgøre det, men vi manglede kynisme. Vi formåede aldrig at snøre sækken, og så tillod vi Jacob Lassen alt for meget. Det må ikke ske igen om tre dage.

- Nu må vi rejse os og tage revanche på lørdag, så vi kan slutte det hele af om en uge til en tredje kamp i Skjern Bank Arena. Det synes jeg, at vi og fansene fortjener, siger Lasse Uth. 

Den anden kamp i Silkeborg spilles på lørdag kl.13.30.

NYHEDER