STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

- Vi påtager os gerne favoritrollen, siger Skjern-fløj

Jørgen Rasmussen vender fredag aften tilbage til sin gamle hjemmebane - som favorit til de to point.

Af Nicklas Thygesen

I to sæsoner huserede han på venstrefløjen i Lemvig-Thyborøn.

Fredag aften vender Jørgen Rasmussen for en kort stund tilbage på sin gamle hjemmebane i det vestjyske, når 19. runde af HTH Herreligaen afvikles i Lemvig.

- Vi påtager os gerne favoritrollen, men vi har stor respekt for de her opgør, hvor vores modstandere ikke har meget at tabe. Jeg er sikker på, at Lemvig-Thyborøn kommer til at spille fuldstændig frit med masser af fart og risiko, siger Jørgen Rasmussen.

Rasmussen har et indgående kendskab til Lemvig-mandskabet, hvor specielt to bagspillere skal holdes i kort snor, siger han.

- Mark Nikolajsen har været rigtig skarp, siden han kom tilbage fra corona, mens Mads Thymann notorisk laver mange mål for dem fra distancen. Men fastholder vi og lægger yderligere lag på vores defensiv fra sidste kamp, så får Lemvig det svært, siger Skjern-fløjen.

Der er kampstart kl.19.30 fredag aften. Du kan livestreame kampen på Lemvig-Thyborøns facebook-side. 

NYHEDER