Af Nicklas Thygesen
Mens de rutinerede kræfter fik en velfortjent pause, så leverede ungdommen i fraværet fredag aften i Brabrand.
Heriblandt Mikkel Lang der kvitterede for tilliden med titlen som Skjern-topscorer med 11 scoringer.
- Det var en ægte pokalkamp med en flot kulisse, og så var det bare fedt at få en masse minutter i benene. Vi var selvfølgelig kæmpe favoritter, men jeg synes faktisk, at vi fik leveret en fin håndboldkamp. I anden halvleg var det stort set kun U19-spillere på banen med undtagelse af Hagvall i målet - og det var fedt, at vi kunne overføre sammenspillet fra U19-holdet til ligaregi, siger Mikkel Lang.
Med sejren er Skjern Håndbold videre til sjette runde af pokalturneringen.
Lodtrækning til næste runde finder sted den 4. april.