STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Årets Talent 2021/2022 er kåret

Årets to talenter i Skjern Håndbold 2021/2022 er kåret.

Kort forinden mandagens slutspilskamp blev Årets Talent kåret i samarbejde med hovedsponsor Skjern Bank.

På herresiden gik hæderen til Jakob Rasmussen.

19-årige Rasmussen har i løbet af denne sæson gået fra at være profil på U19-mandskabet til at være fast starter på ligaholdet.

Med sit hurtige antrit og store overblik kombineret med en enorm ydmyghed til tingene, har 19-årige Jakob Rasmussen på rekordtid indtaget en markant rolle på Skjern Håndbolds ligamandskab. 27 mål og 15 assists er det blevet til for den unge bagspiller i denne sæson.

På pigesiden er hæderen tilfaldet Sofie Hindbo Christensen.

En spiller og person, som går forrest hver gang til træning og kamp - og som gennem hele sæsonen har udviklet sig meget i begge ender af banen. Sofie har et glimrende blik for spillet, er en solid forsvarsspiller og er tilmed en god holdkammerat, som har stor opbakning fra hele holdet.

Stort tillykke til Jakob og Sofie!

NYHEDER