STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Alvorlig skade til Skjern-profil

Jakob Rasmussen har spillet sin sidste kamp i den grønne trøje i denne omgang.

Skjern-playmakeren udgik tidligt i lørdagens kamp, og undersøgelser har siden vist, at han har revet sin achillessene over. Dermed venter der ham en længere pause væk fra håndboldbanen.

– Det er den værst tænkelige måde at slutte så mange gode år i Skjern Håndbold på. Det er trist og virkelig tungt lige nu, for jeg havde glædet mig til et spændende slutspil med drømmen om at slutte af med endnu et sæt medaljer. Det er nok ikke helt gået op for mig endnu, at jeg har trukket den grønne trøje over hovedet for sidste gang, siger Jakob Rasmussen.

Sportschef Thomas Klitgaard udtaler:

 – Vi føler alle med Jakob lige nu, og det gør ekstra ondt at se ham slutte sin tid i klubben på den her måde. Det føles uretfærdigt, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at støtte Jakob i den kommende tid, siger Thomas Klitgaard.

NYHEDER