STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Besøg af Stauning Skole

Skjern Håndbolds Ligaspillere har i dag været i aktion på 4 baner i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. I 1½ time var der masser af smil, bolde og nye træningsøvelser, da 150 elever og lærere fra Stauning Skole var på besøg.

Blandt Ligaspillerne var Søren Pedersen, Cornelius Kragh, Markus Olsson og Tandri Mar Konradsson i aktion, og der blev vist masser af øvelser og sjove lege for eleverne, som var fra 0.-6. klasse.

- Det er super hyggeligt med sådan en formiddag, fortæller målmand Søren Pedersen, der blandt andet viste træningsøvelser for 6. klasses pigerne.

- Vi arbejdede med koordination og bevægelse, og det gik helt godt - hvis jeg skal sige det, siger Søren Pedersen. 

Stauning Skole kommer snart igen. Det er aftalt at skolen kommer i Skjern Bank Arena og overværer en kamp, når Ligaherrerne atter skal i aktion.

NYHEDER