STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

"Corner" om Final4-debut: Det bliver stort

Cornelius Kragh spiller sit første Final4-stævne i om under to uger. 

Med under to uger inden startskuddet til Final4 i Aalborg skal spillet så småt sidde i skabet, fortæller Cornelius Kragh.

Af Nicklas Thygesen

Ventetiden er snart forbi.

Flere tusinde tilskuere har allerede sikret sig billet til et af årets største danske håndboldweekender - Final4-stævnet i Aalborg. 

Et arrangmenet og setup, som 21-årige Cornelius Kragh ikke har været en del af før. Derfor er forventningerne til stævnet skyhøje for den skudfarlige bagspiller.

- Det bliver kæmpe stort og jeg glæder mig helt vildt. Nu har jeg set klip fra år 2015, hvor TTH Holstebro blev besejret i finalen - og de jubelscener må for min skyld gerne gentage sig om et par uger, fortæller Cornelius Kragh.

Den fysisk hårde forberedelse har stået på længe - den kommende tid byder på mere intenst træning med fokus på timing, tempo og angrebsåbninger inden Final4-stævnet. 

- Jeg synes vi nærmer os et fornuftigt højt niveau til træning. Nu har vi kun haft en enkelt træningskamp, hvor Kasper Søndergaard og Bjarte Myrhol blandt andet ikke deltog, så vores spillemæssige niveau i den kamp var nok ikke det retvisende billede. Nu kommer Søndergaard hjem lidt før end forventet, og forhåbentligt kan han spilles ind i systemerne igen ret hurtigt. Spillet skal snart til at sidde i skabet, siger Cornelius Kragh. 

Læs mere om Final4 her

NYHEDER