Af Nicklas Thygesen
Cheftræner Henrik Kronborg havde følgende kommentar efter søndagens nederlag.
- Vi er skuffede allesammen lige nu, for der var ingen af os, der leverede en indsats på et niveau, som det kræver af os for at vinde. Vi kæmpede godt for tingene, men blev for tøvende. Jeg er med på, at der er flere nye konstellationer på grund af skader, men ændrer ikke på, at det vi leverede var under niveau.
- Der var for mange tekniske fejl, som gav dem lette kontramål. Det har været lidt kendetegnende for os i de foregående kampe, at vi har haft for stor en fejlmargen i angrebet, som har kostet os i modsatte ende.
- I dag var antallet af fejl for højt til at vi kunne være med, og slide os tilbage i kampen, siger Henrik Kronborg.
Nu venter der en landsholdspause, inden de grønne løber på banen den 20. oktober i Skjern Bank Arena mod Nordsjælland Håndbold.