Af Nicklas Thygesen
Skjern-mandskabet kunne ikke følge op på sidste uges hjemmesejr over Ribe-Esbjerg.
Vestjyderne, der var uden Lasse Mikkelsen og Jørgen Rasmussen - og som senere også måtte undvære Lasse Uth og Oliver Norlyk på grund af skader - tabte med 29-23 søndag eftermiddag.
Det var første gang siden 2016, at KIF Kolding tog point fra Skjern i egen hule. Søndag eftermiddag var det ganske fortjent.
KIF Kolding var i teten stort set hele kampen med en føring på 1-2 mål, inden en Skjern-scoringspause på seks minutter kombineret med alt for mange tekniske fejl, gav anledning til lette kontramål i modsatte ende. En kontrakamp som værterne meget sigende vandt med 10-3.
Med nederlaget er Skjern placeret på femtepladsen i HTH Herreligaen.
Simen Pettersen blev topscorer med syv mål for de grønne.