STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Cheftræner håber på vild kulisse

Af Nicklas Thygesen

Om to dage indleder Mathias Madsens tropper Bambuni Herreligaen på hjemmebane i Skjern Bank Arena.

Her skal vestjyderne forsøge at tage revanche efter weekendens nederlag til Aalborg Håndbold, og det er noget Skjern-cheftræneren ser frem til.

- Vi glæder os helt vildt til at tage hul på ligaen. Jeg synes, det var en tung oplevelse mod Aalborg, hvor vi var et stykke efter dem på mange parametre - ikke mindst fysisk. 

- Det glæder vi os til at revanchere, og der venter en voldsom vigtig kamp velvidende, at det er sæsonens første ligakamp. Det er to hold, der ser sig selv være i toppen af rækken, og derfor vil det give et ordentlig boost med to point på lørdag.

- De har fået nogle spændende og dygtige spillere ind - blandt andet Oli Mittun, deres nye spilstyre - og ham skal vi være ekstra opmærksom på. Vi ved, at de vil løbe på alt - det ligger i deres DNA - og det skal vi dæmme op for, siger Madsen, der håber på en massiv lydkulisse allerede fra sæsonens begyndelse i Skjern Bank Arena. 

- Men jeg har meget stor tro på tingene, og synes vi ser skarpe ud - og så ser jeg bare frem til at vi skal åbne sæsonen på hjemmebane i Skjern Bank Arena. Vi husker alle, hvor vild stemningen var i slutspillet, i semifinaler og finale - og det håber jeg, vi kan gentage allerede på lørdag, siger Mathias Madsen. 

Der er fortsat ledige billetter til kampen, der kan købes HER.

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER