STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Cheftræner Kronborg: De kommer ikke til at matche os på intensitet

Af Nicklas Thygesen

Den sidste træning er i kassen.

Efter sidste uges pokalsejr mod SønderjyskE venter der i morgen sæsonens første ligaopgør i HTH Herreligaen, når oprykkerne fra HC Midtjylland er fredagens modstander på udebane.

- Vi føler os godt forberedte, og har haft en god træningsuge ovenpå pokalsejren. Der er blevet gået til stålet, alle mand har været i spil, så vi har haft optimale forudsætninger inden ligastarten i morgen, siger cheftræneren. 

- Opgøret i morgen bliver en lidt anden størrelse end sidste uges pokalkamp. Dels har de mange andre spiltyper, dækker anderledes op og samtidig kommer de med en gejst og optimisme fra forrige sæsons suveræne sejr i 1. division. Det er et hold, der har været vant til at vinde hele forrige sæson, så jeg forventer, at de kommer for fuld blæs fra start.

- Men vi ved også godt, at de ikke kommer til at matche os på intensitet og engagement i morgen, så jeg har stor tiltro til, at vi kommer godt fra land i morgen, siger Henrik Kronborg.

Der er kampstart i Herning kl.18.30. 

Opgøret kan som altid følges på vores sociale medier. Ringkøbing-Skjern Dagblad liveopdaterer ligeledes fra kampen. 

NYHEDER