STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-fløj om første ligakamp: De vil komme blæsende

Af Nicklas Thygesen

Skjern-mandskabet har taget hul på en ny træningsuge med fokus på åbningskampen fredag aften i Herning.

Her venter oprykkerne fra HC Midtjylland i det første opgør i HTH Herreligaen for de grønblusede. Læs hvad Skjerns Lasse Uth siger om det opgør her. 

- Vi kom godt fra land i torsdags med sejren i pokalturneringen. Der var mange fine momenter i den kamp, som vi kan tage med videre til den første ligakamp på fredag, men mest af alt, så er vi bare lettede og glade for, at vi kvalificerede os til kvartfinalerne.

- Det var en kamp, der bare skulle vindes, og på mange måder bliver det en lignende opgave for os på fredag. HC Midtjylland kommer som oprykkerhold, og har intet at tabe, så de kommer uden tvivl til at blæse derudaf, og det skal vi formå at stå imod.

- Pokalkampen mod netop HC Midtjylland for få måneder siden var en klar reminder om, at hvis vi ikke står knivskarpt og er topfokuserede, så kan vi få problemer. Første ligakamp i sæsonen er altid en svær størrelse, men hvis vi rammer nogenlunde samme niveau som i torsdags mød SønderjyskE, så er vi kommet langt, siger Lasse Uth.

Der er kampstart på fredag kl.18.30.

NYHEDER