STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Det sagde cheftræner og spillere om storsejren

Af Nicklas Thygesen

Læs hvad cheftræner Claus Dalgaard-Hansen, højreback Eivind Tangen og fredagens fødselar Lasse Uth sagde efter syv-målssejren.

Claus Dalgaard-Hansen: "Vi har som hold været uheldige med skader den seneste periode, men jeg synes virkelig at alle mand steppede op. Vi dækkede rigtig fint op, og gav Bonde gode betingelser igen. I perioder haltede det lidt angrebsmæssigt, men så satte 7 mod 6-spillet trumf på det. Det er altid med sommerfugle i maven, når man tager til Fredericia, men vi løste det perfekt."

Topscorer Lasse Uth: "Vi slog dem på den tænding, som de normalt plejer at leve på. Matcher man dem på det parameter, så er vi bare et bedre hold. Vi var dygtige til at bevare roen, og holde vores aftaler defensivt. Bonde ville gerne have flere skud fra fløjene, og det lykkedes vi meget godt med."

Eivind Tangen: "Bonde var fantastisk, og det var vores forsvar generelt også. Vi leverede en kæmpe indsats defensivt. Tre sejre i træk giver en masse selvtillid, men vi tager ingenting for givet. Vi er klar over, at vi ikke har mødt de formodede tophold endnu, men udesejre over TMS Ringsted og Fredericia skal man bestemt ikke tage for givet. Det er vanskelige kampe, som vi har overstået med maksimum point."

NYHEDER