STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Eggert før Aalborg: Stor tro på egne evner

Af Nicklas Thygesen

I morgen aften er der dømt revanchetid, når Aalborg Håndbold gæster Skjern Bank Arena.

- Vi ved, at der venter os en stor opgave, men vi er fortrøstningsfulde. De seneste mange opgør mod Aalborg har været tætte - med undtagelse af forrige kamp - så vi går ind til opgaven med stor tro på egne evner, siger Anders Eggert. 

Tirsdag eftermiddag trænede vestjyderne for sidste gang inden morgendagens opgør mod de danske mestre, som ifølge Eggert står udemærket til de grønne.

- Det kan lyde komisk, når jeg siger, at vi står godt til dem med tanke på forrige kamp. Der tabte vi til os selv, og det samme var tilfældet i grundspillet, hvor vi var foran med fire mål otte minutter før tid.

- Så vi har bevist adskillige gange mod dem i denne sæson, at vi kan være med - og det går jeg stærkt ud fra også er gældende i morgen. Bare med point på kontoen. To point i morgen, så er vi fuldstændig med igen, siger Anders Eggert.

Der er kampstart kl.18.30 onsdag aften i Skjern Bank Arena.

HUSK: Du kan fortsat nå at stemme på Årets Spiller. Gør det HER

NYHEDER