Af Nicklas Thygesen
En uges landsholdssamling med adskillige kvalifikationskampe endte lykkeligt for alle involverede Skjern-spillere - både nuværende og kommende.
Sådan gik det:
Island med Elvar Jónsson er EM-klar efter to sejre over Israel og et nederlag til Litauen. Skjern-backen scorede sammenlagt ni mål i de tre kampe.
Norge med Bjarte Myrhol gjorde rent bord, og sluttede på førstepladsen i puljen efter to sejre over Letland og Italien. Skjern-anføreren scorede seks mål i de tre kampe.
Sverige med den kommende Skjern-spiller, Alfred Jónsson, vandt ligeledes alle tre kampe, hvor bagspilleren blev noteret for fire mål i alt.
Bosnien-Herzegovina med Senjamin Buric er ligeledes EM-klar efter en sejr og to nederlag til Østrig og Tyskland. Stregspilleren blev noteret for to scoringer sammenlagt.
Der er lodtrækning til EM-puljerne på torsdag.