Appeludvalget har truffet afgørelse i sagen omkring deltagelse i Champions League og valgt at stadfæste Dansk Håndbolds indstilling til, at det bliver GOG, som får mulighed for opgradering i stedet for Skjern Håndbold.
- Vi har ikke fået begrundelsen endnu, men er selvfølgelig frustrerede over kendelsen. Det gør det ikke mindre frustrerende, at det var et uenigt appeludvalg, som kom frem til kendelsen, hvilket bekræfter os i, at reglerne ikke har været entydige.
- Jeg er rystet og virkelig ked af det – alle i og omkring klubben havde fortjent vi skulle ud og spille i Europa, siger Carsten Thygesen.
Carsten Thygesen ønsker samtidig GOG alt det bedste i Champions League.