Af Nicklas Thygesen
Tæt på 8.000.
Så mange tunede ind på Gjessing og Agerschous kommentering lørdag eftermiddag, hvor de grønne hentede to point mod Ribe-Esbjerg.
Facebook-livestreamingen snittede undervejs 1200 seere på samme tid. En interesse, der glæder salgschef Søren Ostersen.
- Det er langt fra den samme live-oplevelse i Skjern Bank Arena, når vores fans og sponsorer ikke er på lægterne. Vi savner dem fortsat helt enormt.
- Men derfor er vi glade for, at opbakningen var så god, og rigtig mange fulgte de grønne tæt - også selvom det var på livestream. Feedbacken har været positiv, så i tilfælde af, at livestreaming bliver aktuelt igen, så står vi klar i kulisserne, siger Søren Ostersen.
Skjern-mandskabets næste duel er på søndag, hvor Mors-Thy venter på udebane. Opgøret bliver ikke livestreamet, da TV2 har mandskab til stede ved alle kampe.