STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

For første gang i fem år: Skjern misser DM-semifinalerne

Af Nicklas Thygesen

Skjern Håndbold har udspillet sine chancer i dette års DM-slutspil.

Søndag eftermiddag vandt værterne fra GOG med 36-27, som definitivt betyder, at Skjern-mandskabet nu er uden muligheder for den femte DM-semifinale i træk.

Efter en tæt første halvleg blev opgøret stort set afgjort, da haluret passerede 40 minutter. 

Pauseføringen på 20-16 blev udbygget til 28-19, og derfra var der ingen vej tilbage for de grønne, som tabte 36-27.

Joaquim Nazaré blev topscorer med syv mål.

Nederlaget betyder, at Skjern Håndbold spiller sæsonens sidste kamp på søndag, når Fredericia HK kommer på besøg i Skjern Bank Arena.

Det bliver samtidig den sidste optræden i denne omgang for Kasper Søndergaard Emil Bergholt, Christoffer Bonde og Jakob Rasmussen, mens Morten Vium indstiller karrieren.

Vi skal samtidig have kåret Årets Spiller - i samarbejde med hovedsponsor Skjern Bank.

Køb din billet HER

NYHEDER