STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Jönsson: Et godt afsæt til i morgen

Af Nicklas Thygesen

Skjern-truppen rejser om få timer mod Østrig, hvor Alpla Hard venter på udebane tirsdag aften i EHF European League. 

En decimeret vestjysk spillertrup, men med masser af selvtillid, siger Alfred Jönsson, der spillede en afgørende rolle i fredagens sejr over Skanderborg-Aarhus.

- Det var lidt surrealistisk, at vi hentede begge point, men det var verdens fedeste følelse. Det var så godt at vinde, siger Alfred Jönsson, der i slutfasen havde flere afgørende aktioner - heriblandt en erobring, et mål og en trukket udvisning.

- For os handlede det om at tage en bold af gangen, se hvad der sker - og finde på nye løsninger undervejs. Vi manglede mange folk, men samtidig gav det en tryghed, at man vidste, at man skulle spille næsten hele kampen. Det var et virkelig godt afsæt til kampen i morgen, siger Skjerns nummer 18, der blev noteret for fem scoringer og seks assists i fredagens sejr.

Der er kampstart kl.20.45 i morgen.

Opgøret mod Alpla Hard kan ses på Viaplay og Xee. 

NYHEDER