Af Nicklas Thygesen
Cheftræner Henrik Kronborg havde følgende kommentar efter gårsdagens nederlag til Mors-Thy.
- Jeg kan godt se, at vi mangler tryghed i vores spil, den sidste skarphed og ikke mindst kvalitet i vores afslutninger. Som jeg sagde til spillerne, så får vi hentet deres store føring på et splitsekund, men lige så hurtigt var tingene væk igen.
- Jeg skal nok stå på mål for det her, og det skal ikke være en undskyldning, men vi kan ikke sætte en træning sammen seks mod seks i øjeblikket, og har kun haft en reel træning siden TTH-kampen, hvor alle har trænet med. Så jeg kan sagtens finde forklaringerne.
- Men nu kommer kampene som perler på en snor, og som jeg sagde i omklædningsrummet, så er der én opgave nu: Skyde brystet frem og ranke ryggen - og så skal vi nok få vendt det her. Det er jeg slet ikke urolig for, lyder det fra cheftræneren.
Næste gang Skjern-mandskabet skal i aktion er på fredag, når Ribe-Esbjerg kommer på besøg i Skjern Bank Arena.
Køb din billet til kampen HER.
Læs online kampmagasin HER.