Af Nicklas Thygesen
Jonathan Würtz havde følgende kommentar efter tirsdagens nederlag til Mors-Thy.
- Jeg er skuffet, mega skuffet. Vi kommer fra et smalt nederlag i sidste uge, hvor vi følte, at vi havde meget mere at give af. Men igen var vi for ineffektive foran mål, og blev straffet lynhurtigt i den anden ende.
- Vi har været garant for i lang tid for vores defensiv med to gode keepere, men i første halvleg var det som om, at der sneg sig en masse usikkerhed ind, som der ikke plejer. Det blev bedre efter pausen, hvor vi samtidig fik indhentet deres forspring - men lige så hurtigt, vi fik indhentet dem, lige så hurtigt var de væk fra os igen. Det er frustrerende og langt fra godt nok - og nu skal alt sættes ind på at hente to point på fredag, siger Würtz.
Skjern-mandskabet spiller allerede om to dage, når Ribe-Esbjerg kommer på besøg i Skjern Bank Arena.
Du kan købe din billet HER.