Af Nicklas Thygesen
Der bliver intet grønt hjørne fyldt med Skjern-tilhængere i Boxen til februar.
Kvartfinalen blev endestation i pokalturneringen for Skjern-mandskabet, der torsdag aften ramte muren - bogstavelig talt - i form af Niklas Landin.
Den danske landsholdskaptajn stod en fuldstændig vild kamp i Aalborg-målet med 22 redninger, hvor størstedelen var helt fire chancer efter velspillede vestjyske angreb.
Til trods for fine præstationer af blandt andet Joaquim Nazaré og Christoffer Bonde, så blev antallet af store afbrændte chancer for voldsomt til at Mathias Madsens tropper kunne få et brugbart resultat med fra det nordjyske.
Aalborg Håndbold vandt kvartfinalen med 30-23, og booker dermed en plads til Final4 sammen med BSH, GOG og Fredericia HK.
Alfred Jönsson blev Skjern-topscoer med syv mål.